Mennesket er skabt til forandring

En af de helt store løgne omkring forandringer er, at mennesker har modstand mod forandringer.

Sandheden er, at mennesket er essensen af forandring. Det er indlejret i vores kerne og væsen.

I vores fantastiske krop udfolder sig hvert eneste øjeblik en konstant strøm af forandring – uden at vi behøver at gøre noget overhovedet. Vores krop ændrer sig fra spædbarn til voksen, gennemgår pubertet og aldringsproces
hen over årerne. Hvert åndedrag vi tager, hvert hjerteslag, er en manifestation af forandring og transformation, der udfolder sig automatisk.

Vores mentale, følelsesmæssige og spirituelle liv, tanker og overbevisninger ændrer sig løbende, vores følelser kommer og går som bølger i havet, og vores opfattelser af verden (re)formes kontinuerligt. Vi udvikler os gennem erfaringer, refleksion og læring, og vores identitet forandrer sig og udvikler sig i takt med vores livsrejse.

Forandring sker helt NATURLIGT. Så næste gang du hører om menneskers modstand mod forandring, og behov for etablering af en brændende platform eller Must-Win Battles, så vid at det er UNATURLIGT og skaber unødvendig stress og pres.

Vend blikket mod naturen. Naturen er et levende bevis på vores iboende evne til forandring. Vi er naturen. Vid, at mennesker ikke har modstand mod forandringen, men der er sorgen over tabet af relationer, mening, færdigheder, osv. der rammer os. Det er det, vi reagerer på. Når vi træner vores evne til at omfavne vores iboende foranderlighed, kan vi navigere gennem forandringerne med større lethed og åbenhed.