Eisbjerghus

Eisbjerghus Internationale Efterskole arbejder med et relationsorienteret og anerkendende menneskesyn. Og det gælder ikke kun i mødet med eleverne, men også i måden, ledelse og medarbejdere er sammen på. Derfor var det helt naturligt for dem at sætte fokus på indre bæredygtighed og De 12 Indre Menneskerettigheder, da de ønskede nye perspektiver på samarbejde og fælles udvikling.

Menneskesyn, natur og indre bæredygtighed i samspil

Ledelse af indre bæredygtighed

Indre bæredygtighed, fremtidstænkning og natur som fundament for udvikling af ledelse og medarbejdere.

Human Revolution havde fornøjelsen at hjælpe Eisbjerghus Internationale Efterskole med at styrke den indre bæredygtighed på tværs af organisationen. Vi arbejdede med fremtidstænkning, natur og menneskesyn som afsæt for at give ledelsesgruppen rum til at reflektere over og udvikle strukturer og ledelsespraksist. Samtidig blev medarbejderne klædt på med nye perspektiver og konkrete redskaber til at styrke deres menneskelige ståsted og samarbejde i hverdagen.

Vi arbejdede med:

Vi arbejdede med at skabe et fælles afsæt for udvikling på Eisbjerghus ved at udforske de trends, der former organisationer og samarbejde i fremtiden, og få overblik over de væsentligste faktorer, som driver det paradigmeskifte, vi står midt i. Gennem mapping af Eisbjerghus’ økosystem – relationer og processer – blev det tydeligt, hvordan alt hænger sammen, og hvor der ligger potentiale for at styrke den indre bæredygtighed. Undervejs identificerede vi konkrete potentialer og handlingspunkter, der kan omsættes til meningsfuld forandring i praksis.

 

Det vi arbejdede med:

Vi bidrog med korte oplæg om trends, natur og De 12 Indre Menneskerettigheder, som skulle skabe nye indsigter, inspirere og give konkrete redskaber til arbejdet med indre bæredygtighed. Gennem involverende workshops fik medarbejdere og ledelse mulighed for at udforske temaerne i praksis og opbygge et fælles sprog. Undervejs identificerede vi potentialer og handlingspunkter – herunder etablering af sparringsteams, der kan understøtte udviklingen over tid.

Det vi arbejdede med:

Vi faciliterede opfølgende møder med ledelsen for at sikre, at de nye indsigter blev omsat til handling og forankret i hverdagen. Møderne gav rum til refleksion, prioritering og beslutninger om, hvordan arbejdet med indre bæredygtighed bedst kunne leve videre i organisationen.

Klassisk format kombineret med naturen

Processen kombinerede klassiske oplæg og konferenceformater med involverende sessioner i naturen. Her fik deltagerne både faglig inspiration og mulighed for at reflektere i ro, skabe forbindelser og opdage nye perspektiver i det fri.