Organisations
-udvikling

Samarbejdskultur / Arbejdsdesign -> Organisationens bæreevne og liv

Vi arbejder med organisationers struktur og relationer – med arbejdsdesign og fællesskaber, hvor krav, samarbejde og forandring krydser hinanden hver dag.

For det er her, kulturen bliver virkelig – ikke i ord og værdier, men i handlinger. Når beslutningskraften ligger tæt på opgaven og de mennesker, der løser den – sammen.

Samarbejdskultur

Relationer / Tillid

Kulturen lever i relationerne. Der, hvor vi tør være åbne, sige det, der er vigtigt, og lytte til hinanden – også når vi ikke er enige. Det er i de små møder i hverdagen, at tillid bygges op – eller går tabt.

Samarbejdet i dag sker på tværs af fagligheder, steder og skiftende opgaver. Tiden opleves som en knap ressource, relationerne er mere digitale, og retningen ændrer sig ofte – og hurtigt. Det stiller nye krav til, hvordan vi holder forbindelsen – og udvikler os i fællesskab.

Vi arbejder både med kulturer, hvor samarbejdet er blevet udfordret og har brug for nye aftaler, og med teams, der fungerer godt, men ønsker ny energi og retning, fordi opgaver, roller eller ansvar har ændret sig

 

Arbejdsdesign

Sunde rammer / Tillid / Trivsel

Vi taler meget om, hvilke organisationsformer der passer til vores tid. Men i bund og grund handler det om noget mere enkelt: At skabe rammer, hvor resultater, relationer og trivsel kan leve side om side – at flytte beslutningskraften derhen, hvor den hører til. Tæt på opgaven. Og tæt på de mennesker, der løser den.

Det stiller nye krav. Og det kræver nye kompetencer.

Ledere må styre mindre og stole mere. Sætte retning uden at detailkontrollere. Skabe sunde rammer og give plads.

Medarbejdere må tage større beslutningsansvar. Prioritere, tage stilling og stå på mål for faglige valg – også når der ikke findes et svar på forhånd.

Når beslutninger flyttes tættere på arbejdet, flytter mere ansvar med. Det er mere krævende. Og mere levedygtigt.

Vil I styrke organisationens bæreevne og liv?

Lad os tage en samtale om, hvordan vi kan hjælpe.

Renata Edsbjerg
re@humanrevolution.dk

+45 2211 1416