ledelse
af Regenerativ praksis

Byg bro mellem nutidens ledelse
og fremtidens livgivende organisationer

Lær, hvordan du forankrer regenerativ praksis i din ledelse, organisation, forretningsområde eller processer. Vær med til at genskabe det, der giver liv – for dig, din organisation og fremtiden.

For visionære ledere, HR-professionelle og ledelses- og bæredygtighedsrådgivere, der ønsker at arbejde med udvikling af mennesker og organisationer med afsæt i et holistisk menneskesyn og inspiration fra én af naturens kraftfulde processer: Regenerering. For dig, der vil være drivkraften bag livgivende forandring – eller som en del af din personlige udvikling.

Det regenerative felt vokser med hastig fart. Vær med til at forme fremtiden!

Tag en kollega med.
Få 50% på den ene deltager
ved tilmelding inden d. 21/10/2024

Brug rabatkoden: LRP50
rabat

Opstart:
Den 09/01/2025

Kontakt os:
re@humanrevolution.dk
+45 22111416

hvorfor
Regenerativ praksis?

Vi behøver ikke længere forklare, at verden står midt i en omstilling. Klimaet forandrer sig, biodiversiteten forsvinder, mental sundhed er under pres, og de nye generationer på arbejdsmarkedet har helt andre forventninger til livet og arbejdet. Økonomien forandrer sig hastigt, og de gamle måder at gøre tingene på er ikke længere tilstrækkelige.

Det er tid til at tænke nyt. Løsningerne, der virkede i går, kan ikke længere bære os ind i fremtiden. Forandringen er her allerede – nu handler det om, hvordan vi møder den med åbenhed, mod og nytænkning.

Det er ikke nok blot at opretholde status quo – vi skal skabe noget, der er bedre, dybere og mere meningsfuldt. Det handler om at genoprette forbindelsen til hinanden, til naturen omkring os og til den større sammenhæng, vi alle er en del af. Når vi tager dette skridt, tager vi ægte ansvar for organisationens udvikling og det liv, den påvirker – både nu og i fremtiden.

Ledelse af regenerativ praksis handler om en nye bevidsthed, vi skal lede med – hvor vi nærer en livgivende kultur, så mennesker kan løse udfordringerne sammen. Det handler om levende transformationer, der former fremtiden, og om den samtale, vi har om både udfordringer og løsninger. Og vigtigst af alt, det handler om dig – dit naturlige lederskab, hvor du skaber levedygtige, regenerative forandringer for mennesker og organisationer.

Forløbet er en udviklingsproces – et levende rum, hvor du  får mulighed for at udforske, fordybe dig og integrere ny viden.

 

dit udbytte

læring, fordybelse
og forankring af viden

Få det bedste fra flere verdener: Fysiske moduler, der mødes med et online modul, videomateriale lige ved hånden, og selvfølgelig – et fællesskab, der støtter dig hele vejen.

Og ja, vi bruger naturen som en læringsrum. Flere af modulerne foregår ude i det naturen, hvor du kan trække vejret dybt og lade naturen være din læremester.

5 moduler

Fire fysiske moduler i inspirerende omgivelser, hvor vi bruger naturen som læringsrum. En halv-dags online modul.

gæsteundervisere

To inspirerende gæstetalere inden for regenerativ ledelse og biomimicry. Dette afvikles på engelsk.

fællesskab

Et støttende online fællesskab, hvor du trygt deler viden og trækker på vores hjælp.

sparring

Vi er kun få klik fra dig. Du kan trække på vores hjælp og sparring mellem modulerne.

online platform

Efter første modul får du adgang til vores onlineplatform, hvor du finder alle materialer og har let adgang til os og de øvrige deltagere.

online bibliotek

Adgang til alle materialer og videomaterialer efter hvert modul, som du kan arbejde med i dit eget tempo.

de 5 moduler

Ledelse af regenerativ praksis handler om at trække på viden fra flere felter og turde eksperimentere – for lad os være ærlige, den kompleksitet, vi som ledere, organisationer og mennesker står overfor, kræver noget større end en snæver faglig niche. Det kræver et helhedssyn, hvor vi tør tænke på tværs og se hele billedet.

Vores forløb er designet til netop det: Vi skal udforske og afprøve nye tilgange med en sund dosis nysgerrighed og lyst til at eksperimentere. Samtidig går vi modigt mod at forankre de indsigter, vi opnår, og skabe reelle forandringer – sammen.

Dato: 09/01/2025, 09.00 – 16.00

Modulet “Regenerativ bevidsthed og livgivende verdenssyn” inviterer dig til at dykke ned i livets designprincipper. Her udforsker vi, hvordan disse grundlæggende principper kan hjælpe os med at skabe organisationer, der trives og udvikler sig på en levedygtig måde.

Vi arbejder med spørgsmål som: Hvordan kan vi træde væk fra traditionelle tilgange til ledelse og organisationsudvikling? Hvordan kan vi i stedet integrere en praksis, hvor fornyelse og vækst bliver en naturlig del af vores måde at arbejde og lede på?

Ligesom økosystemer finder balance i naturen, kan organisationer arbejde i harmoni med livets naturlige dynamikker. Det er en levende praksis, hvor vi lærer at “tune ind” på livets dybere rytmer, så vi kan skabe balance og ro i komplekse og skiftende situationer.

Gennem refleksion, inspiration fra naturens geniale systemer og praktiske øvelser vil du begynde at udvikle din egen regenerativ praksis.

Dato: 28/11/2024, 09.00 – 12.00

Hvordan skaber vi en kultur, der lever den forandring, vi har brug for? Det er kernen i dette modul, hvor vi arbejder med de 12 indre menneskerettigheder som fundament – et etisk kompas, der guider vores beslutninger, handlinger og måden, vi samarbejder på. Vores menneskesyn har magten til at bygge broer eller skabe kløfter; det kan inspirere til handlinger præget af omtanke og respekt, eller det kan føre til en afstand fra den verden, vi burde værne om – og fra os selv.

Modulet “Livgivende kultur og etik” går langt ud over traditionelle modeller for organisation og kultur. Vi griber nysgerrigt fat i, hvad der kan vokse og komme til live i organisationen, når vi skaber plads til liv, mening, samhørighed, kreativitet og naturlig udvikling. Hvordan kan vi lade organisationens sande natur træde frem?

Dato: 09/01/2025, 09.00 – 16.00

På modulet “Levende transformationer og naturbaseret arbejdsdesign” dykker vi ned i naturens visdom og logik for at undersøge, hvordan vi kan navigere gennem komplekse forandringer og designe vores arbejdsprocesser med naturens rytmer som mentor og model. Vi ser nærmere på, hvordan naturens evne til at tilpasse sig, vokse og forny sig kan inspirere os til at træffe beslutninger, der er holistiske og i harmoni med livets logik og organisationens naturlige udvikling.

Modulet kombinerer feltarbejde med iterative eksperimenter, hvor vi observerer naturens systemer og processer på tæt hold. Her lærer vi, hvordan vi kan tage naturens indsigter og anvende dem direkte i vores regenerative praksis. Naturen er jo en sand mester i levedygtighed!

Dato: 27/02/2025, 09.00 – 16.00

På modulet “Regenerativ samtalepraksis” dykker vi ned i det transformative potentiale, der opstår, når vi tør slippe kontrollen og i stedet skaber et trygt, nærværende og frygtløst rum for ægte dialog. Det handler om at være til stede – at turde lytte dybt og med omsorg, så det, der virkelig betyder noget, kan få plads til at udfolde sig.

Alt for ofte er vores samtaler tynget af misforståelser, uklarhed og en skjult frygt for kritik eller afvisning. Ordene flyver, men essensen går tabt, fordi vi glemmer at lytte dybt. Vi overser fælles læring og udvikling, og resultatet er, at vi dræner hinanden i stedet for at styrke vores relationer og samarbejde. Men det kan ændres!

Vi arbejder med temaer som at sanse ind på balancer/ubalancer, det, der ikke bliver sagt, og at holde rum – alt sammen for at lære at skabe samtaler, der ikke bare udveksler ord, men som giver næring til noget større og mere meningsfuldt.

Dato: 27/03/2025, 09.00 – 16.00

På modulet “Din indre natur og sande lederskab” dykker vi dybt ned i din indre verden, hvor mod, integritet og forbindelsen til din indre natur skaber fundamentet for din regenerative praksis. Dette modul er en rejse ind i, hvordan vi som ledere og mennesker kan forstå de dybere sammenhænge mellem vores indre tilstande og de ydre resultater, vi skaber i verden.

Vi undersøger, hvordan visdom, medfølelse og integritet kan være vores vejledere i beslutningsprocesser og handlinger. Og vi ser på, hvordan vi som ledere navigerer i det komplekse netværk af relationer, mønstre og forbindelser, der præger vores daglige liv og beslutninger – og som har en dyb indflydelse på, hvad vi skaber i verden.

Modulet hjælper dig med at finde dit naturlige ståsted, hvorfra du kan møde usikkerheder og udfordringer med et stærkt indre kompas.

Her hjælper vi dig med at forankre din nye viden i praksis. Vi arbejder med temaer som at krydse tærsklen, ritualernes styrke og håndens værk – alt sammen for at styrke din læring og hjælpe dig med at integrere den i din daglige virkelighed.

I denne periode kan du trække på vores støtte og vidensdeling i fællesskabet. Vi er her til at besvare dine spørgsmål og give dig feedback, når du har brug for det. Du får adgang til online ressourcer som videoer, artikler og materialer, og gennem vores platform kan du dele dine erfaringer og refleksioner med andre deltagere.

Deltager du i alle moduler, modtager du et certifikat for gennemførelsen.

Book din plads her

Der er åbent for tilmelding. Vi lukker for tilmeldingen ved 16 deltagere.

pris og datoer

DKK 34.500 / Corporate.

DKK 24.500 / Soloselvstændige, NGO’er, uddannelsesinstitutioner, og for dig, der har en jobpause.

Mulighed for betaling i 3 rater.

Prisen er for alle moduler, arbejdsbog, videomaterialer, online community og forplejning på de fysiske moduler. Prisen er eksklusiv moms.

MODUL 1: 09/01/2025, 09.00 – 16.00

MODUL 2: 27/02/2025, 09.00 – 12.00 (online)

MODUL 3: 27/03/2025, 09.00 – 16.00

MODUL 4: 08/05/2025, 09.00 – 16.00

MODUL 5:  04/06/2025, 09.00 – 16.00

3 måneder med integration og sparring efter modul 5.

Alle moduler afholdes på Fyn. Steder offentliggøres medio oktober.

viden og praksis

Læringsformen er en dynamisk kombination af aktionslæring, æstetiske processer og feltarbejde i naturen. Mellem modulerne kan du fordybe dig i videomateriale og sparre med både os og de andre deltagere på vores læringsplatform.

Vi ved, at udfordringerne ser forskellige ud, alt efter om du er leder, HR-professionel eller ledelseskonsulent, og vi støtter dig i at forankre den nye viden, så den passer præcist til din unikke kontekst – så du kan skabe de forandringer, der virkelig betyder noget for dig og din organisation.

Hvem er forløbet for?

For ledere, der har ansvaret for medarbejderledelse, forretningsudvikling eller forandringsprocesser – og som ønsker at tage deres lederskab til næste niveau med en regenerativ og livgivende tilgang.

For HR-professionelle, der arbejder med organisationsudvikling, kultur, ledelse og trivsel – eller som er ansvarlige for den strategiske udvikling af HR-funktionen og ønsker at skabe bæredygtige, livgivende forandringer.

Som konsulent og coach får du adgang til viden og værktøjer, der styrker dit arbejde med organisatoriske forandringer, facilitering af workshops og udviklingsprocesser – så du kan skabe endnu dybere og mere meningsfulde resultater for dine kunder.

 

Arbejder du med bæredygtighed, vil indsigter i naturens processer og strategier, kombineret med et humant menneskesyn, tilføre en ny og meningsfuld dimension til dit arbejde – så du kan skabe løsninger, der er i dyb harmoni med både mennesker og planeten.

Står du et sted i livet, hvor du har brug for nye perspektiver til din videre udvikling, kan vi varmt anbefale dig at tage med – her får du muligheden for at udforske, fordybe og finde klarhed i din rejse fremad.

Vi er dine ledsagere
og det er vores Gæstetalere

Renata Edsbjerg

Renata er hovedunderviser på forløbet.

Med en unik kombination af strategisk og praktisk erfaring inden for ledelse og HR, har Renata en dyb indsigt i moderne organisationer.

Siden 2008 har Renata arbejdet med organisatoriske transformationer og ledelse i en bred vifte af private og offentlige organisationer. Renata kombinerer sin erfaring med indsigt fra systemisk ledelse, udviklingspsykologi, fremtidsforskning og naturbaseret organisationsudvikling.

Rikke louise fage-fjord
Rikke Louises er medunderviser på forløbet.
 
Med hendes baggrund som socialantropolog er hun optaget af samspillet mellem samfund, mennesker og organisationer.
 
Rikke Louises har bl.a. erfaring med strategisk kommunikation og ledelse, udvikling, transformationer og social ansvarlighed.
Louise lind
Louise er medunderviser på forløbet.
 
Hun er fremtidsforsker og uddannet MBS-terapeut. Med en dyb forståelse af kompleksiteten i vores moderne verden og viden om fremtidige tendenser, er Louise optaget af, hvordan vi skaber organisationer, der trives i uforudsigelighed og kompleksitet.
 
Giles Hutchins

Giles er gæstetaler omkring: Regenerativ ledelse
& organisationsudvikling.

Giles er en af pionererne inden for regenerativ ledelse. Han er coach, foredragsholder, rådgiver og forfatter til bl.a. bøger som:

The Nature of Business, The Illusion of Separation, Future Fit, Regenerative Leadership: The DNA of Life-affirming 21st Century Organizations, Leading by Nature og senest med bogen Nature Works.

Jess Berliner

Jess er gæstetaler omkring: Biommimicy & transformationer.

Jess er medstifter af Learn Biomimicry og instruktionsdesigner hos ReWild Africa. Hun brænder for at anvende naturens genialitet til at løse mange af vores menneskelige udfordringer og mener, at uddannelse er et centralt sted at starte. Én af hendes største interesser er at forstå, hvordan biomimicry kan støtte naturbevarelse gennem ændring af vores narrativer.

 
 

Det faglige fundament

Ledelse af regenerative transformationer henter inspiration fra mange forskellige felter, fordi den kompleksitet, vi som ledere, organisationer og mennesker står overfor, kræver et helhedssyn. Det er ikke nok at tænke i snævre faglige kasser – vi skal favne det store billede og turde eksperimentere for at skabe ægte, livgivende forandringer.

Naturen er ikke bare fascinerende – den er en uendelig kilde til læring og inspiration. Vi ser naturen som både mentor og model, når det handler om at løse fremtidens udfordringer på en måde, der er i harmoni med livets egen logik. Med indsigt i Biomimicry lærer du, hvordan du integrerer naturens visdom i dit udviklingsarbejde. Biomimicry handler ikke om at lære om naturen, men at lære af naturen.
Systemisk tænkning giver os evnen til at se, hvordan forbindelser og relationer mellem mennesker, organisationer, samfund og økosystemer væver sig sammen som en levende helhed. Når vi arbejder ud fra denne opmærksomhed, kan vi dynamisk navigere i kompleksitet og forandring. Vi forstår, at organisationen ikke er en samling af hierarkiske siloer, men et levende, sammenhængende netværk, der konstant udvikler sig.
Fra et psykologisk perspektiv får du indsigt i de mønstre, der former vores adfærd. Vi dykker ned i de komplekse bånd mellem vores tanker, følelser og intuition – og hvordan de påvirker vores relation til verden omkring os og til os selv. Det handler om at forstå de indre dynamikker, der styrer både vores beslutninger og vores samspil med omgivelserne.

Disse kulturer har gennem årtusinder udviklet rige traditioner baseret på en dyb forståelse af naturen, menneskets forbindelse til den, og de universelle principper, der binder os til livet. I denne gamle visdom ligger der værdifulde indsigter, som kan berige moderne ledelse. Derfor trækker uddannelsen også på viden fra dette felt og integrerer den i nutidens kontekst.

Vi forsker i fremtidens organisationsudvikling, ledelse og arbejdsmarked. De vigtigste tendenser, der vil forme fremtiden, er indarbejdet i vores forløb. Disse tendenser giver dig værktøjerne til at forstå og afkode fremtiden, så du kan træffe beslutninger i dag, der skaber levedygtige løsninger for fremtiden.

Gennem 3,8 milliarder års evolutionshistorie har naturen udviklet et væld af processer, funktioner og strategier, der åbner døren til værdifulde læringsmuligheder for os mennesker.

Dem skal vi lære af, og vi glæder os til at have dig med!