Human Revolution

Praksis, vision og faglighed – tæt på virkeligheden, tæt på fremtiden.

Navnet Human Revolution får nogle til at sige “wow!” og andre til at tænke, at det lyder ret ambitiøst. Vi lover, at det ikke handler om at vælte regeringer. Til gengæld tror vi på, at noget er i gang: Et skifte i, hvordan vi leder, samarbejder og arbejder. Det er det skifte, vi hjælper ledere og organisationer med at finde deres vej ind i.

Human Revolution blev skabt i 2009 med et klart formål: at hjælpe ledere med organisatoriske transformationer. Ikke som projekter med en slutdato, men som levende processer. Det løfte holder vi ved at være garant for visionær og solid faglighed – og ved at følge med i, hvordan organisationer, ledelse og verden omkring os forandrer sig. Ikke for forandringens skyld, men for at hjælpe jer med at navigere i den virkelighed og fremtid, I står overfor.

Jeg samarbejder med dygtige mennesker, der bringer forskellige perspektiver i spil – og sammen deler vi troen på, at fremtidens sunde virksomheder bygger på respekt for både mennesker, natur og tidens store spørgsmål.

Vi arbejder med regenerative transformationer – forandringer, der vokser frem i hverdagen, i relationerne og i de valg, vi træffer igen og igen. Det handler ikke om volumen, men om dybde, betydning og måden, vi er mennesker sammen på.

Vi har særligt fokus på ledelse i forandring, rådgivning, coaching og træning af ledere. Derudover arbejder vi med fællesskaber, organisationsformer og arbejdsdesign, hvor beslutninger ligger tæt på opgaven og dem, der løfter den. Vi forsker i fremtidens arbejdsmarked og ledelse – og omsætter viden til praksis.

Mød nogle af de mennesker,
jeg samarbejder med

Én løsning passer sjældent til alle. Derfor sammensætter jeg det team, der matcher jeres virkelighed bedst. Thomas og jeg har arbejdet tæt sammen i mere end 10 år, og Rikke Louise og Louise underviser på Human Revolutions åbne uddannelser. Alt efter opgaven kan I også møde andre gode mennesker fra mit netværk – de bliver altid præsenteret, når vi designer et forløb.

Thomas Michaelsen

Louise Lind

Samarbejde med os

Vi siger tingene, som de er, og udfordrer det velkendte med hjerte og integritet. Vi tager kun opgaver, hvor vi kan gøre en reel forskel. Er vi ikke de rette, siger vi det åbent og hjælper jer videre.

 

Generøsitet er ikke at give sig selv væk, men at dele idéer, lytte og hjælpe hinanden videre. Også når det ikke lige står i kontrakten. Fordi relationer skaber resultater, og der er nok til os alle. Det er ikke naivt, men klogt og afgørende for løsninger, der holder.

Det er i samspillet, at noget nyt opstår – når vi finder løsninger sammen, ingen kunne have skabt alene. De skal kunne mærkes i hverdagen, vokse med jer og give mening i praksis. Vi kommer ikke med færdige svar, men lytter, udfordrer og udvikler med jer.

Vi støtter jer i at handle, også når vejen ser uklar ud. Vi hjælper med at afprøve idéer i praksis, tage små skridt og lære undervejs. For der sker ingenting af betydning, hvis vi alle sammen venter på mere evidens, bedre tider eller andres tilladelse.