Foredrag
og keynotes

Dybde, perspektiv
og forretningssans

Hvis du leder efter et hurtigt motivations-kick, en underholdende peptalk eller management-floskler, er vi nok ikke det rette match.
 
Når vi går på scenen, er det for at skabe de øjeblikke, hvor noget falder på plads – eller bliver vendt på hovedet. Hvor nye indsigter ikke bare bliver interessante tanker, men giver mod til at tænke og handle anderledes.
 
Vi taler om fremtiden, og hvordan vi omsætter trends til ledelse og nye muligheder. Om menneskesynet, der former vores beslutninger og måden, vi indretter vores organisationer på. Og om, hvad naturens processer kan lære os om ledelse, samarbejde og organisationsudvikling.
 
Vi tilpasser vores foredrag til det, der er relevant for jer, men vores faglige afsæt er altid det samme.

Foredrag og keynotes

Tidens markante forandringer udfordrer os, men skaber samtidig nye muligheder. Hvordan skelner vi mellem overfladisk støj og de reelle skift, vi skal forholde os til? Dette foredrag giver et klart indblik i de mest afgørende fremtidstrends og omsætter dem til konkrete perspektiver og nye handlemuligheder i jeres ledelse.

Vores menneskesyn påvirker de ledelsesformer, strukturer og kulturer, vi skaber. Men hvor ofte udfordrer vi de forestillinger om mennesker, som vores organisationer bygger på? Foredraget introducerer De 12 Indre Menneskerettigheder som et strategisk afsæt for at skabe mere menneskelige, tillidsfulde og levedygtige organisationer.

Naturen er vores ældste læremester, når det gælder levedygtighed og tilpasning. Hvad kan vi lære af naturens principper, når vi designer organisationer og ledelse? Foredraget introducerer naturpsykologi og biomimicry som konkrete værktøjer til at skabe sundere arbejdsmiljøer og dybere engagement.