En virksomhed inden for produktion og design ønskede at styrke deres ledelse og ruste lederne til at møde forskellighed og nye forventninger til ledelse med indsigt og handlekraft.
Human Revolution designede og gennemførte en intern lederuddannelse med fokus på fremtidens ledelseskompetencer, stærke relationer og trivsel som fundament.
case
Forløbet begyndte med en række møder, hvor vi i tæt dialog med virksomheden undersøgte behov og ambitioner for ledelsesudvikling. Vi tog afsæt i virksomhedens kultur og i de interviews med medarbejdere, som allerede var gennemført via en intern fokusgruppe.
På baggrund af indsigterne definerede vi i fællesskab tre centrale temaer, der kom til at danne rammen for de tre moduler i forløbet.
Indholdet blev designet med afsæt i strategisk fremtidstænkning, generationsforståelse og psykologiske tilgange som ’sikker base’ og tryghed. de 12 indre menneskerettigheder fungerede som en grundlæggende ramme for menneskesyn og sammenhæng på tværs af modulerne.
Naturinspireret udvikling var særligt i fokus i ét af modulerne, hvor vi brugte naturen som læringsrum. De to øvrige moduler fulgte et mere klassisk undervisningsformat, med inddragelse af refleksion og dialog i rammer, der passede til temaerne.
Vi brugte trends og scenarier som afsæt til at styrke ledernes evne til at tænke proaktivt og handle rettidigt. Gennem konkrete øvelser arbejdede vi med, hvordan fremtidstænkning kan omsættes til hverdagsledelse, hvor medarbejdernes initiativer og idéer bringes i spil – og hvor udvikling er noget, man skaber sammen.
Vi arbejdede med, hvordan ledere kan skabe tryghed i teams med forskellige perspektiver og behov. Gennem træning i inkluderende kommunikation, generationsforståelse og psykologisk tryghed blev lederne klædt på til at styrke relationer og lede forskellighed.
De 12 Indre menneskerettigheder fungerede som fælles fundament for et inkluderende menneskesyn.
Holdt involverende workshops, der satte fælles retning, styrkede dialogen og skabte ejerskab om det videre arbejde.
Har du brug for sparring eller hjælp til at skabe udvikling i din organisation? Du er altid velkommen til at kontakte os, vi tager gerne en uforpligtende samtale om dine muligheder.