Facilitator
i indre bæredygtighed
Menneskesyn og natur som fagligt fundament for udvikling af mennesker og organisationer
Menneskesyn og natur som fagligt fundament for udvikling af mennesker og organisationer
Hold
Hold 4
Moduler
Modul 1: 18. – 19. august 2026
Modul 2: 1. oktober 2026
Pladser
14
Pris
19.500 kr. ekskl. moms. Forplejning inkluderet. Overnatning tilkøbes.
På Facilitator i indre bæredygtighed arbejder du med at designe og facilitere levedygtige udviklingsprocesser og arbejdsdesign og med, hvordan du leder udvikling i praksis.
Forløbet er for dig, der ønsker at gå dybere i dit arbejde med facilitering og udvikling gennem samspillet mellem menneskesyn, natur og de betingelser, du skaber for mennesker og organisationens indre bæredygtighed.
Vi arbejder med naturen både som faglig ramme og som læringsrum, og en stor del af forløbet foregår derfor i naturen. Naturen er ikke et supplement, men en måde at arbejde med udvikling på, hvor trivsel, samarbejde, restitution og arbejdsliv tænkes ind som en del af det samlede design.
En gennemgående del af forløbet er din rolle som facilitator. Ikke som den, der styrer processen, men som den, der handler ud fra et bevidst menneskesyn og lader naturens logik guide dit arbejde med udvikling.
Indhold:
Deltagerprofil:
Du er leder, HR-professionel, konsulent eller arbejder med mennesker og udvikling – og ønsker at arbejde med en tilgang, hvor menneskesyn og naturens principper er afsæt for, hvordan du faciliterer og leder udvikling.
Omkring 70 % af undervisningen foregår som feltarbejde i naturen. Her arbejder vi med observation, refleksion og samtale, og med hvordan naturens processer kan bruges som model for udvikling.
Naturen fungerer samtidig som læringsrum, hvor det bliver lettere at få øje på mønstre, relationer og dynamikker – og hvor kroppen og opmærksomheden falder til ro. Det skaber bedre betingelser for refleksion, samarbejde og læring.
Det er ikke tilfældigt. Forskning peger på, at ophold i naturen har en dokumenteret effekt på trivsel, restitution og mental klarhed – noget, der har direkte betydning for vores evne til at arbejde med udvikling og forandring.
Samtidig arbejder vi inspireret af biomimicry med naturens principper som afsæt for udvikling. Det vil sige, hvordan vi kan lære af måden naturen skaber, tilpasser sig og udvikler sig på – og omsætte det til arbejdsdesign, samarbejde og ledelse.
På den måde lærer du både at bruge naturen som faglig model og som læringsrum i dit eget arbejde.
Menneskesyn er en central del af forløbet og udgør det faglige og etiske fundament for arbejdet med udvikling.
Vi arbejder med, hvordan den måde, vi forstår mennesker på, har direkte betydning for, hvordan vi designer processer, træffer beslutninger og skaber samarbejde i organisationer.
Som en del af forløbet arbejder vi med de 12 indre menneskerettigheder som en ramme for at forstå og skabe de betingelser, mennesker har brug for i et arbejdsliv. Et praktisk og etisk afsæt som et modsvar til et reducerende menneskesyn, der forenkler menneskelig kompleksitet og risikerer at overse det, der får mennesker og samarbejde til at fungere i praksis.
På den måde bliver menneskesyn ikke en abstrakt størrelse, men noget, der omsættes til konkrete valg i facilitering, ledelse og organisationsudvikling.
Du bliver en del af vores online community, hvor du sammen med andre uddannede facilitatorer kan dele viden og få sparring og støtte.
Du får adgang efter modul 1 og har fortsat adgang i 3 måneder efter forløbets afslutning.
Som deltager bliver du certificeret i at anvende de 12 indre menneskerettigheder i praksis.
Certificeringen dokumenterer, at du kan arbejde med rettighederne som et praksisnært afsæt i ledelse, facilitering og udviklingsprocesser.
Certificeringen opnås gennem arbejdet med en praksisnær case mellem modul 1 og modul 2.
Tilmeldingen lukker, den 30. juni 2026 eller ved 14 deltagere.
Ønsker du faktura, brug formularen nederst på siden eller tilmeld dig direkte ved online betaling.
En helt ny verden har åbnet sig
Det har været enormt givende at være med på uddannelsen. En helt ny verden har åbnet sig, og mange tanker er blevet sat i gang. Det har været meget inspirerende og jeg har lært hvor essentielt arbejdet med indre bæredygtighed i virkeligheden er - både personligt og organisatorisk.
Den mest meningsfulde uddannelse
Jeg var ikke et sekund i tvivl om, at jeg skulle med på hold 1 til Facilitator i Indre Bæredygtighed. Nu står jeg med den mest meningsfulde certificering i hånden - og alle mine forventninger til udbytte er blevet opfyldt til fulde. Og mere til. Jeg mærker tydeligt, at certificeringen til Facilitator i Indre Bæredygtighed bliver en af de vigtigste uddannelser jeg har taget i mit liv - og at det for mig er mere end bare endnu en uddannelse.
Effektfuldt, trygt og fagligt stærkt
Uddannelsen væver sig så fantastisk ind i mit arbejde. Den har givet mig et endnu bedre overblik over ledelse gennem indre bæredygtighed og styrket min bevidsthed. Alle modellerne, teorien og de nye perspektiver har virkelig styrket hele min tilgang til at arbejde med ledelse og organisationsudvikling.
Forandringer banker på for en bedre verden – redskaberne findes allerede hos Human Revolution
Den maskinelle tænkning i præstationens mindset, som vi alle kender, bliver langsomt men sikkert erstattet af organisationer med afsæt i naturens sammenbindende kraft, hvor der er fokus på forbundethed, udvikling og flow.
Rikke Louise er antropolog og uddannet facilitator i indre bæredygtighed. Hun arbejder med menneskesyn og naturen som ramme for sundhed og udvikling og har erfaring med ledelse af organisatoriske projekter.
Louise er facilitator i indre bæredygtighed, fremtidsforsker og MBS-terapeut. Hun har organisatorisk erfaring fra medicinalindustrien og hvordan man integrerer menneskesyn og naturens principper i udviklingsprocesser.
Udfyld formularen for faktura eller tilmeld dig direkte ved online betaling.