En ledergruppe i en international virksomhed inden for energi og grøn omstilling ønskede at styrke deres fælles ledelsesfundament. Forløbet satte fokus på fremtidens trends, naturinspireret udvikling og fælles retning.
Human Revolution designede og faciliterede processen, der kombinerede faglig inspiration og konkrete værktøjer til det videre arbejde.
case
Vi afholdt indledende møder for at afklare formål, forventninger og rammer. På baggrund af dialogen designede vi et forløb med fokus på fremtidens ledelse og naturinspireret udvikling som grundlag for refleksion og fælles retning.
Vi udvalgte og tilrettelagde relevante trends og tendenser som forberedelse, så lederteamet fik et opdateret og inspirerende videngrundlag at arbejde ud fra.
Vi faciliterede dialoger med afsæt i fremtidens krav og muligheder for lederteamet. Naturen blev brugt som læringsrum, hvor naturens logikker og principper inspirerede nye perspektiver på ledelse og samarbejde. De 12 indre menneskerettigheder blev brugt til dybere og inspirerende dialoger om værdighed, menneskelighed og fællesskab som et etisk ståsted for lederteamet.
Forløbet blev gennemført som et døgnseminar med fælles madlavning og dybere samtaler omkring bålet.
Udbyttet var en fælles afstemning af de ledelsesprincipper, teamet ønsker at stå på sammen.
I den anden workshop arbejdede vi med transformationer og lederteamets fælles rolle i at lede de forestående forandringer, faciliterede dialoger om levende transformationer og undersøgte, hvordan ledergruppen kan fungere som en sikker base for hinanden og organisationen. Udbyttet var en fælles tilgang og en fælles forståelse af de vigtige prioriteringer i det videre arbejde med de forandringer, der ligger foran dem.
Vi faciliterede en involverende dag for alle medarbejdere med oplæg, refleksion og samtaler om, hvordan fremtidens arbejdsplads kan tage form.
Undervejs udarbejdede vi forberedelsesmaterialer, refleksionsark og opsamlinger, som støttede processen og gav lederteamet et samlet grundlag for det videre arbejde.
Har du brug for sparring eller hjælp til at skabe udvikling i din organisation? Du er altid velkommen til at kontakte os, vi tager gerne en uforpligtende samtale om dine muligheder.