Ikke altid strategien. Ikke altid strukturen. Ofte er det det, vi ikke taler om.
Gamle brud, usagte spændinger, ledelsesformer, der stadig sidder i væggene. Kultur-ar, der ikke er helet.
Der er intet mærkeligt i at en organisation bærer på uforløste erfaringer. Det er helt naturligt. Spørgsmålet er om vi skaber plads til at det kan hele, eller lader det ligge som usynlig bagage, der spænder ben for det nye.
Måske forbinder du heling med noget spirituelt eller blødt. Noget der hører privatlivet til. Men heling er ikke følelsesarbejde for de særligt sensitive. Det er en grundlæggende organisatorisk praksis, hvor vi tager ansvar for, det der er sket og skaber plads til at organisationen kan bevæge sig videre.
Den er ikke altid nødvendig, men oftere, end vi tror, er den en afgørende brik.
Når vi arbejder med transformation, er det sjældent nok at sætte ny retning eller styrke organisationens kapacitet. For at noget nyt virkelig kan få plads, må vi også være opmærksomme på, om der er noget uforløst.
Det betyder ikke, at alt skal heles før vi kan bevæge os. Men at ledere bør kunne skelne: Hvornår er der brug for strategisk retning? Hvornår skal vi styrke vores kompetencer, processer, etc.?
Og hvornår er der brug for heling, før noget andet kan lykkes?
Hver proces har sit eget formål.
Sætter retning. Giver pejlemærker og beslutningskraft.
Gør os i stand til at vælge til og fra og forstå hvorfor.
Men uden udvikling bliver det ord på papir.
Bygger kapacitet. Lærer os noget nyt, sammen.
Gør os bedre til at samarbejde, navigere og handle i det levende.
Men uden heling kommer vi ofte til at gentage, det vi troede vi havde forladt.
Forløser det der står i vejen.
Skaber rum for det usagte, det uforløste, det som stadig spænder. Genskaber tillid. Ikke for at se bagud, men for at kunne tage nye skridt.
Ofte viser det sig i måden nye idéer bliver mødt på, i stemningen i rummet eller i relationer.
Det handler ikke om at finde fejl, men om at lytte til, hvordan organisationen har det og hvad der tår i vejen for, at I kan bevæge jer videre.
Her er nogle af de tegn, der kan tyde på, at noget uforløst har brug for opmærksomhed:
1: Nye tiltag glider af
Idéer og initiativer bliver mødt med stilhed eller skepsis. Ikke fordi de er dårlige, men fordi der stadig er noget uforløst i organisationens system.
2: Luften er tungere end ordene
Der er en mærkbar spænding i samarbejdet. Stemninger styrer mere end det, der bliver sagt højt og det usagte sætter dagsordenen.
3: Fortiden rumsterer i nutiden
”Det var dengang med den store fyringsrunde…” Tidligere hændelser lever videre i snakken, i beslutninger og i måden, folk beskytter sig på.
4: Tillid tager ikke fat
Selvom strukturer og personer er skiftet ud, hænger gamle erfaringer fast. Det bremser nye relationer og gør det svært at genopbygge kontakt og åbenhed.
5: Træthed uden årsag
Organisationen virker udmattet, selv når der ikke er pres på. Det er ikke opgavemængden, men det, der er blevet båret for længe, som tærer.
6: Strategien løfter ikke
Planer og præsentationer er i gang, men energien kommer ikke med. Forandringen har ikke fået fat, fordi det underliggende stadig mangler at falde på plads.
artikel
Det bliver sjældent sagt direkte.
Strategi, udvikling eller heling? Ikke alt kan løses med mere retning.
Det usagte forsvinder ikke – det forplanter sig.
Har du brug for sparring eller hjælp til at skabe udvikling i din organisation? Du er altid velkommen til at kontakte os, vi tager gerne en uforpligtende samtale om dine muligheder.
